Abrikos i halsen – Kørsel 1 (ba bu)

En abrikos i halsen.

Max og jeg blev kaldt på ambulance til Plejehjemmet Grethe i Randers. Tror det var i 1970-erne.
– ” En ældre dame havde fået en abrikos i halsen og kunne ikke få luft”!
Vi kørte ambulance -kørsel 1 (med udrykning – ba,bu).
Dengang havde vi en transportabel genoplivningskuffert i bilerne. Den bestod af en iltflaske, en ventilationspose med maske, sug og sugekatetre i forskellig størrelser.
Vel ankommet til adressen og med genoplivningskufferten løb jeg op til beboelsesstuen, hvor den uheldige dame befandt sig. Hun lå på gulvet, men var ikke alene i stuen. Der var blandt andre en sygeplejerske, som forsøgte at måle blodtryk på patienten. Der var ikke noget tryk. Ingen havde gjort andet end at måle blodtryk.
Patienten var ikke kontaktbar og var begyndende cyanotisk (blå grundet iltmangel) på læber m.v.
Jeg åbnede genoplivningskufferten og tog ventilationsposen. Kunne ikke presse luft ned i lungerne. Der var svag puls.
Nu var gode råd dyre. Patienten, som lå udstrakt på gulvet var ikke af de mindste og ikke særlig fast i kødet. Op til hovedet, fat om nakke og skulder og skubbede hende op at sidde for at komme bag hendes ryg.
Stående på mine knæ bag hende og med armen omkring kroppen på hende og så ellers et kraftig tryk for at give overtryk på luftvejen for at fjerne evt. fremmedlegeme (abrikosen), som jeg endnu ikke havde set.
Atter ned på gulvet og på med masken. Nu kunne jeg få luft ned i hendes lunger. Jeg kunne se brystkassen hæve sig i takt med indblæsningerne.
Min makker, som i mellemtiden via en elevator var kommet med båren, hjalp med at lægge på båre.
Og så af sted med elevatoren ned til ambulancen. Pludselig på vej i elevatoren begyndte patienten at gøre modstand – nærmest hun skulle kaste op. Åhh, nej, tænkte jeg. Ikke det. Så skulle vi til at afbryde ventilation m.v. og til at fjerne opkast og suge ren for sekret m.v. Jeg tror jeg udstødte ”Åhh, nej”! Men i det samme sagde sygeplejersken. ”Det er abrikosen”! Og hun tog den med en serviet.
Ud til ambulancen og kørsel med udrykning og ventilation med ventilationspose på vej til sygehuset.
Det endte lykkeligt!
Plejehjemmet ringede dagen efter til stationen, at det var gået godt. De ville gerne købe udstyr til genoplivning samt købe undervisning i at bruge udstyret.
3 år senere så jeg dødsannoncen over gamle fru Hvid. Hun opnåede at blive 83 år. Håber det var 3 gode år.
Svend Melholt