Fjernvarmevand i kælder i villa.

Kogte schæferhunde. En lille anekdote fra det virkelige falckliv.
Ca. midt i 70-erne kørte vi ud med brandkøretøjerne. Melding om kælderbrand i en villa.
Det viste sig, det ikke var brand, men dampe, som stod ud af revner og sprækker og døren fra husets kælder. Damp fra fjernvarmevand, som var meget varmt!

Vandet stod op til midt på kælderdørene, som buede udad grundet trykket indefra med skoldhed vand.

Det viste sig at være et fjernvarmerør, som var sprunget læk i gaden, og vandet havde fundet vej gennem fjernvarmeindføringen og ind i kælderen på villaen.

Vores opgave var altid prioriteret således, at redningsrækkefølgen var fast planlagt. Red mennesker, dyr og efterfølgende værdier.

Der var ingen fare for mennesker, men der var to schæferhunde, som havde bopæl i kælderen i det ramte kælderrum. De kunne naturligvis ikke reddes, da de nærmest var kogt. Det gjorde bare ondt at tænke på, hvordan de har haft det inden de afgik ved døden. Hundene tilhørte en vægter.

Varmeværket blev tilkaldt for at standse udstrømningen og efterfølgende pumpe det meget varme vand bort. Vores pumpegrej var ikke beregnet til så varmt vand.

Her værket som bl.a. leverede varme til byens borgere.